20. maj 2010

Den hollandske dreng

Er det dårlig etik eller en del af pligten til at informere præcist og korrekt, når medierne viser billeder af overlevende og ofre for katastrofer?

Dette spørgsmål blev endnu en gang aktualiseret, da TV 2 – og de fleste andre vestlige nyhedsmedier – viste optagelser af den ni-årige hollandske dreng, der som den eneste overlevede et flystyrt med 103 omkomne i Libyen 12. maj.

Flyet styrtede ned under mellemlanding i Libyen på vej fra Sydafrika til Europa.

Drengen blev filmet, mens han lå i sin sygeseng på El Khadra-hospitalet i Tripoli.

Flere seere har klaget til seernes redaktør over billederne.

”Der er tale om en dreng, der ikke kun har mistet formentlig begge sine forældre, men som også ligger såret på hospitalet efter et stort traume i et fremmet land, hvor han nok ikke kender en sjæl eller forstår hvad pokker, der foregår... og så vælger i at udstille ham på den måde. Synes det er dybt forkasteligt!!!!”, hed det i en mail til seernes redaktør.

”Jeg vil gerne vide, om I har tilladelse fra hans værge til at brase ind på hans stue og tage billeder af ham i halvt bevidstløs tilstand?? I skal ikke skrive og undskylde jer med, at det er Ritzau der har taget billederne, for det er jer der er formidleren!!”, skrev en anden seer.

Endnu en seer kritiserede, at en ” læge viser ham villigt frem for et tv-hold, mens han i bevidstløs tilstand kæmper sig tilbage til livet - efter han formentlig har mistet familiemedlemmer i selvsamme flystyrt.
MEN er det dermed berettiget, at TV2 og TV2 News bringer dette lille menneske på skærmen i denne tragiske situation? ”

”Jeg mener nej. Det er direkte uetisk at udstille drengen, uanset at han ikke er navngivet. Hvad mener du?”, spurgte den pågældende seernes redaktør.

Etisk dilemma

Det er en vanskelig balancegang, og min – og i øvrigt også TV 2s - holdning er, at det kræver nøje overvejelser at bringe den slags billeder. Internt på NYHEDERNE har sagen da også ført til flere etiske diskussioner, efterhånden som der dukkede nye optagelser op i løbet af ugen.

I sådanne sager bevæger man sig på kanten af de etiske retningslinjer. Hensynet til den enkeltes privatliv skal vejes op mod hensynet til information af offentligheden - et etisk dilemma, man jævnligt bliver stillet over for som redaktør på et elektronisk billedmedie.

Optagelserne på hospitalet er foretaget af Libyens nationale tv og derefter distribueret til andre lande via EBU og internationale pressebureauer. De er altså erhvervet på helt legal vis.

TV 2|NYHEDERNE valgte i sine indslag at bringe billeder af drengen i hospitalssengen, hvor også en af de behandlende læger blev interviewet om hans situation. Men samtidig har NYHEDERNE bevidst undladt at bringe en række optagelser - blandt andet nærbilleder af drengen i narkosedøs med tydeligt hamrende hjerte og billeder hvor han ligger med tårer i øjnene. Desuden har man undladt at bringe nærbilleder af de omkomne ved flystyrtet.

Ifølge TV 2s og NYHEDERNEs etiske retningslinjer er udgangspunktet, at man ”ikke bringer billeder, der krænker folks værdighed – hverken ofrenes, de pårørendes eller seernes”.

”Men NYHEDERNE afspejler virkeligheden, også når det handler om krig, terror, katastrofer og ulykker, og billederne bliver voldsomme og ubehagelige. Det er ikke i sig selv dårlig etik at vise voldsomme billeder, men det er dårlig etik at gøre det uden god grund, ligesom det er dårlig etik at dvæle unødigt ved eller bevidstløst genbruge sådanne billeder” hedder det videre i de etiske retningslinjer.

Vanskelig afgørelse

Jeg synes selv, det er en vanskelig afgørelse – men som redaktør på udsendelsen ville jeg også have valgt at bringe billederne. Nyhedsmediernes opgave er at beskrive virkeligheden.

Tv's styrke som medie er, at man med ganske få billeder kan dokumentere begivenheder og forhold på en måde, som man ikke kan i andre medier. Tænk blot på billeder af døende børn på Iraks hospitaler under FNs sanktionspolitik mod Saddam Hussein, hungersnød i Afrika eller myndighedernes overgreb mod demonstranter i Iran.

I dette tilfælde er der midt i tragedien tale om en positiv begivenhed. Et lys i mørket så at sige. Journalistisk set er det en ”god historie” med høj relevans for – og appel til – seerne, når et barn som den eneste ud af 104 ombordværende overlever en flykatastrofe, hvor årsagen til styrtet i øvrigt ikke er opklaret. Ud over det umiddelbart spektakulære er der tale om en sag af offentlig interesse.

Men hvor tæt kan man tillade sig at gå på den overlevende, som kom til at stå som symbol på historien?

Det kræver i hvert eneste tilfælde en afvejning og vurdering af billedmaterialet, men det afgørende for mig er, at billederne tjener til dokumentation af sagen – og at de objektivt set ikke er krænkende for ofrene, som ikke skal udstilles unødigt. 

Stor debat i Holland

Samtidig har det også betydning, hvor tæt tilknytning de pågældende har til det land, hvor billederne offentliggøres.

I Holland har det således medført offentlig debat, at billederne af den ni-årige dreng blev vist på nationalt tv, inden familien var orienteret. Ifølge min kollega Thom Meens fra dagbladet De Volkskrant har de hollandske tv-stationer og aviser undskyldt sig med, at de blot gjorde som CNN.

”Men det er ingen undskyldning. Jeg skrev i min kommentar, at han burde beskyttes. Hans forældre er døde, og det vidste han ikke før i går”, forklarer Thom Meens fra De Volkskrant.

En tilsvarende sag med et dansk offer ville formentlig også føre til kritik af medierne her i landet. Når det gælder landets egne borgere, skal man som tv-station ikke kun forholde sig kritisk til indholdet af billederne – men også tage øget hensyn til ofret, de pårørende samt nogle gange det forhold at en eller flere personer ikke skal kunne genkendes i en større kreds. En overtrædelse af disse basale regler fører hurtig til kritik fra seere og læsere.

Til gengæld vakte det ingen protester, da TV 2|NYHEDERNE i januar viste optagelser fra et børnehospital i Haiti, ligesom der – undertegnede bekendt - heller ikke var kritik af en reportage, hvor en 13-årig pige i live reddes ud af ruinerne for rullende tv-kameraer.

I praksis er der tale om et eksempel på den gamle journalistiske sandhed: Jo tættere man er på begivenheden – desto skarpere er de etiske krav.

``