Rettelse i ’Tirsdagsanalysen’

En bemærkning om Forsvarets droneredegørelse i ’Tirsdagsanalysen’ på TV 2 News 6. oktober 2026 gav anledning til en rettelse i det efterfølgende program, som blev sendt 20. oktober.
I udsendelsen 6. oktober sagde værten, at Forsvaret i den nye droneredegørelse om Borris Skydeterræn ”afdækker, at der i forløbet blev skudt mod et kommercielt norsk passagerfly, som de våben, Forsvaret her benyttede, dog ikke var i nærheden af at kunne ramme.”
Det var imidlertid ikke korrekt, og ’Tirsdagsanalysen’ bragte derfor 20. oktober denne rettelse:
”Og fra regnefejl - til en rettelse af noget, der kunne misforstås i den seneste udgave af ’Tirsdagsanalysen’.
Herfra studiet lød det, at ændringen i tidspunktet for skudafgivelsen i Borris, afdækkede, at Forsvaret skød mod et kommercielt norsk passagerfly.
Det var ikke korrekt formuleret. Forsvarets reviderede redegørelse viser, at skuddene blev afgivet på et tidspunkt, hvor det ikke kan afvises, at et norsk passagerfly passerede området.
Forsvaret fastholder dog, at soldaterne skød mod flyvende objekter, der sandsynligvis var droner, og at de altså ikke skød mod flyet.”
TV 2 beklager fejlen.