Gik TV 2 over stregen i Norges-dækningen?
27 seere klagede i dagene efter terrorangrebet i Norge til seernes redaktør, idet de fandt, at TV 2 og Niels Brinch havde været for hurtigt ude med påstande om, at islamistiske ekstremister stod bag angrebet. Spørgsmålet er, om TV 2 gik over stregen i sine vurderinger og analyser fredag den 22. juli.
”Niels Brinch svarede prompte at det bestemt måtte være islamistiske terrorister”, skrev en seer til seernes redaktør, mens en anden mente, at ”værterne, Niels Brinch og hele dækningen var fra starten sikre på at det var islamiske ekstremister der havde slået til... uden noget grundlag bortset fra rene spekulationer”.
Endnu en af de utilfredse seere anførte i sin klage, at ”det undrede mig fredag aften, at Brinch i timevis insisterede på, at terroraktionen i Norge måtte være begået af jihadister. Bombeangrebet kunne måske ligne jihadistisk terror, hvis man vel at mærke vælger at glemme Oklohoma-bomben, og det ekstreme højres nye "Mein Kampf" - "The Turner Diaries".
Endnu en seer efterlyste en beklagelse fra TV 2 side, fordi man efter hans opfattelse havde ”stigmatiseret en hel befolkningsgruppe”.
En gruppe på i alt 22 seere sendte i dagene efter terrorangrebet enslydende klager over, at TV 2 NEWS ”i timevis efter bombeattentatet beskæftigede sig med "muslimsk terror", og der blev brugt meget af sendetiden på at spekulere i "islamisk ekstremisme", på trods af at der ikke forelå fakta om sådan en baggrund”.
”I særdeleshed finder jeg det kritisabelt, hvordan TV2 NEWS-journalisten Niels Brinch efter at have fået bekræftet, at gerningsmanden er norsk, nærmest lyste op og umiddelbart efterfølgende udtalte, at gerningsmanden jo godt kunne være muslimsk konvertit”, skrev 22 seere i deres stort set identiske klager.
Gennemgang af dækningen
Jeg har i mit svar til de 27 seere oplyst, at jeg selv var på ferie i udlandet, da angrebene fandt sted i Oslo og på Utøya, og at jeg derfor efterfølgende har gennemset dækningen på TV 2 og TV 2 NEWS fredag eftermiddag og aften samt lørdag morgen.
Oplysningerne om anholdelsen af den 32-årige Anders Behring Breivik kom i løbet af aftenen, men det var først ud på natten, at det kom frem, at han havde forbindelser til den yderligtgående højrefløj. Disse oplysninger blev ifølge det oplyste bekræftet af politiet i Oslo ved 03.30 tiden natten til lørdag.
Dækningen på TV 2s kanaler startede med en såkaldt nyhedsticker på NEWS kl. 15.43.49, hvor det fremgik, at der var sket en større eksplosion i regeringskvarteret i Oslo. Oplysningen blev fulgt op i NYHEDERNE på TV 2 kl. 16, hvor det ligesom på NEWS blev meddelt, at der var sket en eksplosion i det centrale Oslo. Der forelå ingen nærmere oplysninger hverken om eksplosionens karakter eller mulige gerningsmænd.
Kl. 16.40 vurderede TV 2s medarbejder Niels Brinch på NEWS, at der ud fra skaderne at dømme næppe var tale om en gaseksplosion, idet han samtidig oplyste, at der generelt set er en terrortrussel mod Norge.
”Men, som du selv siger, vi er ude i det teoretiske”, understregede Niels Brinch.
Niels Brinch tilføjede, at der i Norge blandt andet forestår en retssag mod tre mænd, som står anklaget for planer om terror mod Jyllands-Posten i Danmark, et norsk forlag har trykt Flemming Roses bog ”Tavshedens vidner”, som indeholder de såkaldte Muhammed-tegninger, og der er norske aviser, som af flere omgange har optrykt Kurt Westergaards tegning, og endelig at Norge deltager i krigen i Afghanistan og NATOs aktion i Libyen.
Ifølge den norske efterretningstjeneste er der en generel terrortrussel mod Norge, oplyste Niels Brinch i interviewet, idet han samtidig fastslog, at ”vi ved ikke”, om det er terror. I starten af interviewet fastslog studieværten, at man bevægede sig på det ”hypotetiske” plan.
En skør kugle fra krakkemutten
I NYHEDERNE på TV 2 kl. 17 blev det oplyst, at norsk politi blandt andet opererede med en teori om, at der var tale om terror, idet det samtidig blev fastslået, at der var tale om en bombe og ikke en gaseksplosion. Niels Brinch gentog her oplysningen om, at Norge er truet af terrorisme, idet han tilføjede, at et forlag en måned tidligere blev udsat for meget voldsomme trusler, og at tre mænd er tiltalt i en retssag for terrorplaner mod Jyllands-Posten.
”Så du tænker umiddelbart – hvis det er terror – at det er islamisk baseret terror”, spurgte studieværten.
”Ja, det er klart, vi må give plads og åbne op for en teori om, at det kan være noget fuldstændig andet, det kan være et nationalt norsk anliggende, en eller anden norsk skør kugle oppe nord fra, ude fra krakkemutten, som har set sig sur på den norske regering over et eller andet, og så taget noget sprængtstof med sig. Det kan man ikke udelukke. Men i de tider, vi lever i nu, er det rimeligt at kigge lidt mere over mod militant islamisme”, svarede Niels Brinch kl. 17.09.
På NEWS vurderede Niels Brinch kl. 17.27 ”med forbehold for hypotesens svaghed”, at der var tale om et angreb mod den norske stat, som afveg fra tidligere sete både planlagte og udførte islamistiske angreb i Europa, som har været rettet mod civile. Samtidig gentog han teorien om, at det kunne være en sindsforvirret norsk person, som stod bag.
”Vi må stadig væk sige, at når vi taler om militante islamister, så er det for tidligt at fastslå, det er det, det handler om”, sagde Niels Brinch på NEWS kl. 17.28.
Oklahoma og Mumbai
I NYHEDERNE på TV 2 kl. 18 sammenlignede Niels Brinch bomben med terrorangrebet i Oklahoma i 1993, idet han dog vurderede, at der ikke var tale om en lige så kraftig eksplosion. På et spørgsmål om ”gætterier eller analyse” af, hvem der kunne stå bag gentog han kl. 18.08, at mistanken ud over muligheden for ”en sindssyg mand fra Nordnorge” rettede sig mod militante islamister, idet han henviste til de tidligere omtalte sager samt Libyen. ”Der er ikke grænser for, hvad man kan begynde at spekulere i, men vi skal stadig understrege, at vi er ude i hypotetiske betragtninger”, sagde Niels Brinch kl. 18.12.
I NYHEDERNE på TV 2 kl. 19 blev det oplyst, at der netop var kommet oplysninger om, at en person i politiuniform havde åbnet ild mod unge socialdemokrater på sommerlejr på øen Utøya ikke langt fra Oslo. Personen skulle ifølge – på det tidspunkt - ubekræftede oplysninger være pågrebet.
Ifølge Niels Brinch kunne dette forløb med en bombeeksplosion i Oslo og et skudangreb et andet sted i Norge minde om attentatet i Mumbai i Indien, hvor terrorister slog til flere steder. Niels Brinch vurderede også her, at der kunne være tale om ”tosser” med et politisk motiv, selv om alt, efter hans vurdering, på baggrund af en række konkrete sager og trusler pegede i retning af militante islamister, idet værten forinden havde understreget, at man var ude i ”spekulationer”.
På NEWS vurderede en ekspert fra Norges Udenrigspolitiske Institut kl. 20.28, at meget kunne tale for, at en radikal gruppe som for eksempel al Qaeda kunne stå bag de to angreb, selv om der også var eksempler fra ”blandt andet Oklahoma i 1993” på, at det ikke var islamister, som stod bag terror i Vesten.
”Det kan være vældig internationalt eller helt lokalt”, sagde eksperten fra Norges Udenrigspolitiske Institut, som også pegede på situationen i Libyen som et muligt spor. ”Men jeg ved ikke, om det er den rigtige måde at tænke på”, sagde han.
Norsk mand i politiuniform
Kl. 20.45 blev det oplyst, at den formodede gerningsmand var en norsk udseende mand i politiuniform. Manden talte ifølge et vidne med østnorsk dialekt.
Kl. 20.59 sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at ”vi ved ikke, hvem eller hvilken organisation, der står bag”, men ”vi er udsatte samfund”.
Kl. 21.15 blev det oplyst med New York Times som kilde, at en gruppe, der kalder sig Ansar al Jihad al Alami (Hjælperne til den globale Jihad) havde påtaget sig skylden og angivet Norges engagement i Afghanistan samt fornærmelserne af profeten Muhammed som årsag. Niels Brinch fastslog, at disse oplysninger skulle tages med stort forbehold, idet der altid er mange grupper, som forsøger at tiltrække sig opmærksomhed i forbindelse med store terroraktioner.
Kl. 21.21 blev det meddelt, at den anholdte formodede gerningsmand ifølge norsk politi var set på begge gerningssteder. Ifølge Niels Brinch tydede mest stadig på militant islamisme, ”men vi skal også lægge vægt på, at manden er norsk udseende og talende østnorsk”, sagde Niels Brinch, som nu fandt billedet mere ”broget”.
Gal mand – eller konvertit?
Efter en øjenvidneberetning fra Utøya sagde Niels Brinch kl. 21.24, at man nærmest var ude i en ”amerikansk thriller med en gal mand”, som skød mod alt og alle. Han henviste til Timothy McVeigh fra Oklahoma, som ikke var ”gal”, men havde en ekstrem politisk dagsorden. Samtidig sagde han, at man også har set sager med ”konvertitter”, som er rejst ud og blevet radikaliseret.
”Men det er klart, at det er et mere mudret billede”, sagde Niels Brinch.
Kl. 22.03 sagde Niels Brinch, at der stadig var mulighed for, at militante islamister, måske en konvertit, stod bag angrebet.
”Men jeg synes også, at døren ind til en anden mulig teori – og vi ved ikke, hvem der står bag – men det åbner døren til en teori om den her gale mand, som har set sig vred på samfundet af en eller anden årsag, og besluttet sig for at skabe skræk og rædsel i Norge – og det er lykkedes, uanset hvilket motiv han har haft”, sagde Niels Brinch, og tilføjede at ”terror handler om at skabe skræk og rædsel”.
Niels Brinch vurderede i den forbindelse, at Ansar al Jihad al Alami blot var ude på at gøre sig interessante.
”Det andet, jeg synes er vigtigt at bemærke er, at de muslimske ledere i Norge hurtigt har været ude for at fordømme angrebene, uanset hvem der står bag”, sagde Niels Brinch, som mente, at det var en vigtig pointe.
Kl. 22.29 sagde Niels Brinch, at det stadig kunne være islamisk terror, idet han henviste til tidligere sager med konvertitter. ”Men normalt er der andre med”, sagde han med henvisning til, at den 32-årige tilsyneladende var alene om aktionen.
”Døren er stadig åben ind til den gale person”, sagde Niels Brinch 22.32, som dog ikke ville udelukke muligheden for en gruppe som den i Mumbai. Der var også planer om at henrette en større gruppe på Jyllands-Posten, oplyste Niels Brinch.
Ministre på ”glasskår”
Kl. 22.51 oplyste Norges justitsminister på en pressekonference, at ”en person” var pågrebet, og at ”han er norsk”. Derudover ønskede ministeren ikke at oplyse yderligere om anholdelsen. Statsminister Jens Stoltenberg afviste ligeledes at sige noget om det mulige motiv, ligesom han ikke ønskede at besvare spørgsmål om, hvem der kunne stå bag.
Kl. 23.09 oplyste den danske justitsminister Lars Barfoed i et direkte interview, at der formentlig ikke var en ”dansk vinkel”, idet han samtidig havde ”noteret”, at den formodede gerningsmand var norsk. Man kunne dog ikke vide med sikkerhed, hvilken form for trussel, det drejede sig om.
Kl. 23.10 sagde Niels Brinch, at han ”hørte det som to justitsministre, der går på glasskår”. Det pegede i retning mod et internt norsk opgør. Det kan være et angreb på demokratiet, hvis det er en nordmand med en egen dagsorden, tilføjede han. Niels Brinch og studievært Lotte Mejlhede konkluderede, at det ”lød på” den danske justitsminister, som om man havde ”fjernet sig fra militant islamisme”.
Ordknappe politifolk
Kl. 23.23 fastslog en repræsentant for norsk politi, at man ikke kunne sige noget om den anholdtes motiv eller baggrund. Han oplyste, at den anholdte har ”norsk statsborgerskab”, men kunne derudover ikke sige noget om den 32-årige gerningsmand.
Kl. 23.34 vurderede en medarbejder fra TV 2 Norge i et direkte interview med NEWS, at sagen mindede om Oklahoma-bomben i 1993, som en amerikansk højreorienteret terrorist stod bag. ”Det kan hænde, at dette er en gal mands værk, men det er spekulationer – vi må afvente efterforskningen”, sagde TV 2 Norges medarbejder på NEWS.
Kl. 0.07 rapporterede Svenning Dalgaard fra Oslo, at det endnu ikke stod klart, om det eventuelt kunne være en gruppe som Ansar al Jihad al Alami, der som påstået stod bag, eller om det var en enlig nordmands værk. Det eneste, der stod klart, var, at det var to meget velplanlagte angreb, og at det ikke var afklaret, om en større organisation stod bag.
Billedet ændrede sig
Kl. 00.10 vurderede Niels Brinch, at angrebet mod en socialdemokratisk ungdomslejr ligesom bomben mod et regeringskontor ikke pegede i retning af al Qaeda eller lignende organisationer.
Kl. 00.23 sagde Niels Brinch, at ”mange, jeg selv inklusive” havde troet, at det var et al Qaeda-inspireret angreb udført af en eller flere personer i Oslos centrum. Men billedet forandrede sig med oplysningerne om angrebet mod en socialdemokratisk ungdomslejr på Utøya og at en etnisk nordmand forklædt som politimand var pågrebet.
”Det kunne stadig være en etnisk nordmand inspireret af militant islamisme. Men der er intet i de oplysninger, der er kommet frem, der understøtter det mere, end at det kan være en gal person med sit eget opgør med den norske stat eller det norske Arbejderparti. Og dertil kommer, at der er en kraftig højreekstremistisk bevægelse i Norge – de kan også have et motiv til at ville angribe Arbejderpartiet”, sagde Niels Brinch, og tilføjede, at de norske myndigheder ikke havde bidraget til at afklare sagen i offentligheden.
Niels Brinch fastslog derefter, at det var nærliggende at sammenligne sagen med Oklahoma-bomben i 1993. ”Måske er vi ovre i højreekstremisme eller en person med et personligt had”, sagde Niels Brinch, som mente, at det ”tiltede” i den retning.
Ved 00.30-tiden gik NEWS på natsending.
Kl. 06.30 oplyste NEWS, at den anholdte 32-årige nordmand havde forbindelse til det norske højreekstremistiske miljø, efter at Oslos politi havde bekræftet oplysningerne over for TV 2 Norge i løbet af natten.
Gentagne forbehold
Som det fremgår af ovenstående, har TV 2 og Niels Brinch under hele dækningen taget forbehold for spørgsmål om, hvem der kunne stå bag først bomben og senere skudattentatet på Utøya. Både i TV 2|NYHEDERNE og på NEWS blev det gentagne gange understreget, at der var tale om ”analyse, spekulationer og hypoteser” baseret på viden om det generelle trusselsbillede for Norge. Et trusselsbillede, som peger på risikoen for islamistisk terrorisme.
Niels Brinch åbnede allerede tidligt i forløbet for den mulighed, at det kunne være ”en skør kugle”, som af ukendte årsager havde set sig sur på den norske regering, idet han dog for eksempel kl. 17.09 vurderede, at ”i det tider, vi lever i nu, er det mere rimeligt at kigge lidt mere over mod militant islamisme”.
PET i alarmberedskab
Det stod i adskillige timer ikke klart, om der alene var tale om et rent norsk anliggende. Sagen blev således fulgt intenst af myndighederne i en række europæiske lande, herunder også Danmark, hvor blandt andet Politiets Efterretningstjeneste fulgte situationen nøje. Det skyldes ikke mindst sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, som har ført til flere attentatforsøg samt attentatplaner i Danmark.
Der har været tilsvarende sager i Norge, hvor man blandt andet har pågrebet tre al Qaeda-medlemmer og en 37-årig iraker, der med en gødningsbombe ville angribe Jyllands-Posten i Danmark. På den baggrund mener jeg ikke, at det var en ubegrundet vurdering, at militante islamister kunne stå bag de to attentater i Norge. Det var i øvrigt en vurdering, som blandt andet blev delt af en ekspert fra Norges Udenrigspolitiske Institut samt den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp.
Vurderingen af trusselsbilledet understøttes af tal fra det europæiske politisamarbejde Europol, hvoraf det fremgår, at 179 personer i EU sidste år blev anholdt i sager med forbindelse til islamisk ekstremisme. 89 personer blev anholdt og sigtet for at forberede terroraktioner med relation til islamisme. Der er ifølge Europol ikke registreret højreorienterede terrorangreb i Europa i 2010. Tilsvarende har den norske efterretningstjeneste vurderet i tjenestens årsberetning for 2010, at der ikke var nogen aktuel trussel fra den ekstremistiske højrefløj.
I takt med at der i løbet af aftenen kom oplysninger frem om anholdelsen af en ”32-årig nordmand”, vurderede Niels Brinch, at sagen pegede i retning mod et internt norsk opgør. Billedet var mere ”mudret”, sagde han kl. 21.21, hvor han henviste til sagen fra Oklahoma i 1993 med den højreorienterede amerikaner Timoty McVeigh. Der kunne dog stadig – som han sagde kl. 22.03 - være tale om militante islamister eller måske en konvertit.
Hans vurdering var imidlertid, at ”døren” nu åbnede sig til en teori om en ”gal mand”, der havde set sig vred på samfundet og besluttet sig for at skabe skræk og rædsel i Norge.
”Det kan være et angreb på demokratiet, hvis det er en nordmand med en egen dagsorden”, som han sagde kl. 23.10.
Mediernes rolle
Man kan diskutere, om det er mediernes opgave at spekulere i, hvem der kan stå bag et attentat som det norske, men jeg er enig med nyhedschef Jacob Nybroe, når han i et svar til en række klagere samt i dagbladet Information understreger, at ”når en bombe sprænges i det centrale Oslo – og ødelægger det meste af regeringens centrale kontorer, herunder statsministeriet - er det naturligt, at vi, som nyhedsmedie, forsøger at både stille og besvare så mange relevante spørgsmål, som vi kan”. Jeg kan så tilføje, at man som elektronisk medie opererer ud fra den viden, man har på det pågældende sendetidspunkt.
I modsætning til tidligere har de etablerede broadcast-medier – tv, radio og aviser – ikke længere ”monopol” på udvælgelsen af nyhedsstof. De etablerede medier er i skarp konkurrence med blogs og sociale medier på internettet, hvor oplysninger og forlydender i en blanding fremlægges, som om der var tale om faktuelle informationer. For de etablerede medier er opgaven i denne situation at gøre klart for seere, læsere og lyttere, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er løse rygter, forlydender og analyser.
TV 2 var ikke alene om at fremlægge analyser og vurderinger af, hvem der kunne stå bag angrebene i Norge. Samtlige landsdækkende morgenaviser – med undtagelse af B. T. og Ekstra Bladet – angav således islamisk ekstremisme som mulig årsag til angrebene i Oslo og på Utøya.
Politiken skrev lørdag den 23. juli, at ”tegninger gør Norge til terrormål”, mens Information i sin weekendudgave samme dag skrev, at ”eksperter tror på islamisk terror”. Jyllands-Posten mente, at ”al Qaida spøger bag bombeangreb”, mens Berlingske citerede den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp for, at ”det er klassisk al Qaeda-strategi at gå efter hjertet”. Ekstra Bladet skrev lørdag som den eneste avis om ”den blonde dræber”, der var ”aktiv på højrefløjen”.
Klar opdeling mellem fakta og spekulationer
Efter min opfattelse er det afgørende, at de analyser og vurderinger, som fremlægges i en løbende live-sending, er baseret på erfaring og viden om tilsvarende sager, ligesom det bør stå klart for seerne, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er analyse og spekulationer.
Det blev under hele dækningen oplyst, at vurderingerne baserede sig på trusselsvurderinger fra politi og efterretningsvæsener på baggrund af konkrete sager, ligesom der gentagne gange blev taget forbehold, idet såvel TV 2s værter som Niels Brinch understregede, at der var tale om ”analyser” og ”hypoteser”, og at man bevægede sig på det ”teoretiske” plan.
Der var også under hele dækningen tale om en klar opdeling mellem fremlæggelse af faktuelle oplysninger om bombeangrebet i Oslo og senere skuddrabene på Utøya og så den opfølgende vurdering og analyse i studiet af, hvem der kunne tænkes at stå bag. På den baggrund finder jeg ikke anledning til at rette kritik mod TV 2, TV 2 NEWS eller Niels Brinch i forbindelse med dækningen af terrorangrebet i Norge 22. juli 2011.
LARS BENNIKE, 24.08.2011