TV 2 vandt sag om afsløringer i Københavns hjemmepleje
Efter et halvt års juridisk tovtrækkeri har fagforbundet FOA tabt den stort anlagte pressenævnssag om TV 2|NYHEDERNEs afsløringer af fusk i den københavnske hjemmepleje. Kendelsen er ualmindeligt klar, idet Pressenævnet ikke giver FOA medhold i et eneste punkt. En klar sejr for pressefriheden og den undersøgende journalistik.
Sagen opstod i juli 2010, da TV 2|NYHEDERNE i en række indslag afslørede, hvordan ældre i Københavns Kommune systematisk blev snydt for den hjemmehjælp, de var visiteret til.
Indslagene dokumenterede blandt andet, at en ældre, som havde ret til 36 minutters hjælp til spisning, praktiske opgaver, toiletbesøg og med at komme rundt i sin lejlighed, kun fik besøg i fire minutter og 47 sekunder, før hjemmehjælperen var ude igen. I andre tilfælde tog besøgene hos de ældre i gennemsnit fem et halvt minut.
Optagelserne, hvoraf en del var optaget på offentligt område, afslørede blandt andet hjemmehjælpere, som holdt pause i over tre timer af en otte timers vagt, en hjemmehjælper kørte hjem i arbejdstiden, mens to andre blandt andet brugte en del af arbejdstiden på at spankulere rundt i Nørrebros indkøbscenter.
For TV 2|NYHEDERNE har det været afgørende, at de kritisable forhold ikke kun afslørede enkelte medarbejderes svigt, men at der syntes at være tale om ledelsessvigt og en generelt dårlig arbejdskultur i den pågældende institution.
Borgmester og FOA var rystede
Ifølge Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, SFs Ninna Thomsen, var der tale om ”dybt rystende” optagelser.
”Vi ser, at der er medarbejdere, der i den grad snyder de ældre for den tid, som de skulle have haft til meget, meget vigtig hjælp”, udtalte hun i TV 2|NYHEDERNE.
Chefen for hjemmeplejen på Bispebjerg og Nørrebro, Vivian Buse, fandt den afslørede praksis ”uantagelig”.
”Man er visiteret til en ydelse, og det udgør jo så en tidsramme, så når hjælperen er der, er der en tidsramme for at kunne løse de her opgaver sammen med brugerne”, sagde Vivian Buse, ligesom også lederen af Håndværkerhavens hjemmepleje, Ane-Marie Jensen, var rystet over det ”grundlæggende […] svigt af tillid”.
Ifølge formanden for FOA, Dennis Kristensen, var svindelen mere omfattende, end han først havde fantasi til at forestille sig.
”Det må jeg sige. Min fantasi er altså ikke beskidt nok. Den burde så også kunne rumme, at I kan finde flere eksempler på det, og det gør det her til en endnu større sag. Det gør også, at man må kigge på, om den københavnske hjemmepleje ikke bør kigges lidt nøjere efter i sømmene”, sagde Dennis Kristensen i TV 2|NYHEDERNE 6. juli.
Sag mod TV 2
Ikke desto mindre besluttede FOA på vegne af fire medlemmer at indbringe TV 2 for Pressenævnet, idet forbundet blandt andet mente, at der ikke var hold i beskyldningerne om systematisk fusk med de elektroniske tidsregistreringer, ligesom forbundet mente, at der var gode forklaringer på de korte besøg hos de ældre, de lange pauser samt besøg i Nørrebros indkøbscenter.
Den medarbejder, som var kørt hjem i arbejdstiden, havde ifølge FOAs advokat, Simon Hutters, fået tilladelse af sin overordnede, idet hun følte sig følte sig forfulgt og utryg af TV 2s journalister. Den kvindelige hjemmehjælper havde imidlertid i sin arbejdsopgørelse registreret tiden i hjemmet som besøg hos ældre – og chefsygeplejersken har ikke ønsket at bekræfte hendes forklaring.
Simon Hutters har endvidere fremført, at TV 2s optagelser af fusk med hjemmehjælpernes håndholdte computere – som bruges til registrering af besøg hos de ældre – i virkeligheden dækkede over dels computerspil, dels at urene i disse computere var indstillet forskelligt, hvorfor det var nødvendigt at afstemme tiderne.
De ældre blev snydt
I sin kendelse hæfter Pressenævnet sig ved, at både sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ser ”medarbejdere, der i den grad snyder de ældre” for den tid, de skulle have haft hjælp, ligesom Vivian Buse, chef for hjemmeplejen på Bispebjerg og Nørrebro, udtaler, at man er visiteret til en ydelse, som udgør en ”tidsramme”. Det var derfor ikke forkert, når TV 2|NYHEDERNE i indslagene vurderede, at de ældre ikke fik den hjælp, de havde krav på.
Pressenævnet anfører endvidere, at når det i en fratrædelsesaftale hedder, at ”[klager 3] ikke har foretaget snyd ved sin brug af PDA’en for egen vindings skyld”, så må det alene forstås ”som præcisering af, at klager ikke har haft noget motiv om vinding”, som det hedder i kendelsen.
Med hensyn til brugen af skjult kamera finder nævnet, at hensynet til klagerne ikke overstiger den offentlige interesse, idet det er af ”væsentlig samfundsmæssig interesse at belyse plejen for personer visiteret til hjemmehjælp, herunder hvorvidt medarbejderne registrerer deres arbejdstid i overensstemmelse med de faktiske forhold”.
Pressenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at optagelserne vedrørte medarbejdernes arbejde, at optagelserne ikke var unødigt krænkende, og at de filmede personers ansigter var sløret. Endelig lægges det også til grund, at de afslørede forhold førte til ansættelsesretlige konsekvenser.
Sejr for pressefriheden
Et særligt punkt har været, om TV 2|NYHEDERNE i tilstrækkelig grad sørgede for at efterprøve de belastende oplysninger. Pressenævnet finder ganske vist - med en lidt kringlet formulering - at ”det havde været i overensstemmelse med god presseskik, om TV 2 havde udfoldet større bestræbelser” ved at forelægge de belastende optagelser for to af klagerne, men heller ikke her udtales der kritik.
Endelig finder Pressenævnet ikke, at der er grundlag for genmæle, som gives i tilfælde af faktuelt ukorrekte oplysninger. På baggrund af de offentliggjorte oplysninger finder nævnet således ikke, at udsagn om ”systematisk” og ”konsekvent” svindel er egnet til at påføre klagerne skade af betydning.
Selv om TV 2|NYHEDERNE – ifølge Pressenævnet – kunne have gjort mere ud af at forelægge de belastende optagelser direkte for to af de implicerede, så er kendelsen efter undertegnedes opfattelse en klar sejr for pressefriheden og den dybdeborende journalistik. For borgerne er det væsentligt, at det ikke strider mod god presseskik at bruge skjult kamera – vel at mærke når en sag har tilstrækkelig samfundsinteresse, og når den nødvendige dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Og det kunne den ikke i dette – samfundsmæssigt væsentlige - tilfælde.
LARS BENNIKE, 20.01.2010
Du kan læse hele Pressenævnets kendelse her